VIA University College

Mikkel: Du skal ikke være bange for at drømme, når du vælger uddannelse

Skal du vælge med hjertet eller hjernen? Skal du gå efter drømmen eller tage det sikre valg? Mikkel valgte at følge sin passion.

Mit uddannelsesvalg var forbundet med en del tvivl og frustration. Der var mange ting, jeg var usikker på. Jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig, men også hvilken fremtid mit valg ville bringe.

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Tvivlen kom tidligt

Følelsen af at være i tvivl ramte mig tidligt i min gymnasietid, og den følelse blev hos mig helt indtil og endda efter mit studievalg. I gymnasiet var der mange fag, der fangede min interesse. Hvert fag ledte mig ind på en ny vej, der havde retning mod fremtiden. Men alle vejene viste sig at være blindgyder.

Det gik op for mig, at det ikke var fagene i sig selv der var interessante, men måden lærerne underviste på, der gjorde forskellen. Efter det havde jeg meget svært ved at se for mig, hvad jeg egentligt kunne tænke mig at læse. Til sidst måtte jeg sige til mig selv: ”Du bliver simpelthen nødt til at sætte dig ned og finde din egen vej frem for at følge andres”.

Presset fra familie og mig selv

I perioden op til mit studievalg følte jeg mig virkeligt frustreret. En del af min frustration bundede i det pres jeg følte fra min familie. De blev ved med at stille mig spørgsmål som: ”Hvad skal der ske nu? og ”Hvor vil du hen med dit liv?” Jeg følte mig også presset af min egen mangel på afklarethed. Ikke nok med at jeg skulle høre på alle spørgsmålene fra mine forældre, så skulle jeg også forholde mig til alle de spørgsmål, jeg selv stod med.

 Læs også: Find den rigtige uddannelse – 6 konkrete forslag til dig

Følg din passion og motivation

Til sidst valgte jeg den tilgang, at jeg kiggede på, hvilke af mine hobbyer og passioner, jeg helst ikke ville undvære. Og hvordan jeg kunne gøre den hobby til en del af min fremtid. Det var sådan jeg fandt ud af, at jeg ville være tøjdesigner.

Hvad så med fremtiden?

Efter at jeg endelig var blevet afklaret om, hvad jeg gerne ville studere, så var der en anden tvivl der meldte sig. Jeg var usikker på, hvilken fremtid der vil møde mig, når jeg engang bliver færdig.

Skulle jeg have taget et mere sikkert og fornuftigt uddannelsesvalg? Et hvor fremtiden ikke var så usikker?

Jeg var nervøs for, hvad min familie ville sige til, at jeg valgte et erhverv, hvor en stabil indkomst ikke nødvendigvis er en selvfølge. Men i sidste ende valgte jeg at tage chancen og lade min motivation vise vejen frem. For så længe jeg har den med mig, så skal jeg nok få det til at fungere.

Sæt din stemme i Tvivl-o-meteret og bliv klogere på din egen og andres tvivl

Sæt din stemme i Tvivl-o-meteret og bliv klogere på din egen og andres tvivl

Det usikre valg kan også være det rigtige valg

Det jeg tager med mig fra mit studievalg er, at hvis du har en drøm eller noget du virkelig gerne vil, så gå målrettet efter det. Passion og motivation er en stærkere drivkraft end fornuft. Det er vigtigt du husker, at det fornuftige valg ikke er din eneste mulighed. Du kan også vælge den lidt usikre vej. Det min tvivl har vist mig er, at motivationen er altafgørende.

Jeg har lært, at man ikke skal gå efter det næstbedste, bare fordi det fører til en mere sikker fremtid. Jeg er overbevist om, at jeg nok skal lykkedes med det her, så længe jeg har gejsten og gå-på- modet på min side. Med det siger jeg ikke, at jeg ikke stadig bliver i tvivl og usikker på fremtiden, men det ser jeg bare som en del af livet.

 Læs også: Træf studievalget med ro i maven: 8 gode råd

Mine bedste råd

 Vær ikke bange for at drømme. Det er okay at forfølge sin drøm, selvom den måske ikke er praktisk eller fornuftig.

 Du skal ikke kun lytte til mennesker, der råder dig til at tage et fornuftigt og sikkert valg. Lyt også til dagdrømmerne og vovehalsene.

 Spring ud i det.

Få hjælp til dit studievalg. Hent vores e-bøger
Bliv klogere på din egen og andres tvivl
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her

KATEGORIER

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om vores uddannelser på via.dk

SENESTE INDLÆG

2018-09-24T12:15:03+00:00 4. september 2018|Mød studerende, Studievalg|