VIA University College

Skal du søge ind i kvote 1?

Søger du ind i kvote 1? Bliv klogere her

Er du en af dem, der skal søge i kvote 1? Så er ansøgningsfristen d. 5. juli. Få masser af hjælp her. 

 Flest studerende optages i kvote 1

I kvote 1 bliver din ansøgning alene bedømt på baggrund af karaktergennemsnittet fra din adgangsgivende eksamen – fx stx, hf, hhx eller htx.

Hvis dit gennemsnit er lavere end, eller lige omkring, det adgangsgivende gennemsnit fra sidste år, kan du overveje at søge i kvote 2 for at optimere dine chancer. (Her er ansøgningsfristen d. 15. marts senest kl. 12.00)

Når du søger i kvote 2, vurderes din ansøgning samtidig i kvote 1 (hvis du søger ind med en gymnasial uddannelse). Bemærk, at adgangskvotienten varierer fra år til år. Og både kan stige og falde.

Se ug.dk for adgangskvotienterne i kvote 1 fra den seneste optagelse.

 Hent e-bog: Sådan søger du ind: 9 nyttige guides til din kvote 1 eller 2 ansøgning

 Bonus for tidlig studiestart

Søger du optagelse på en videregående uddannelse senest to år efter, du har afsluttet din gymnasiale eksamen, bliver dit karaktergennemsnit  automatisk ganget med 1,08.

Læs mere om bonusordninger på ug.dk

Kvote 1 er for dig, der:

  • Har en adgangsgivende eksamen (fx stx, hf, hhx eller htx) og opfylder eventuelle krav til et bestemt karaktergennemsnit.
  • Opfylder de specifikke adgangskrav til uddannelsen – fx krav om fag bestået på et vist niveau.
  • Har en udenlandsk eller international eksamen og opfylder eventuelle krav til et bestemt karaktergennemsnit.

Læs mere om kvote 1 optagelsesreglerne på ug.dk

 Vigtige datoer

Hvis du søger ind på en videregående uddannelse, skal du søge online på optagelse.dk. Her gælder nogle fastsatte datoer og tidspunkter, som er vigtige at kende:

  • 1. februar: Optagelse.dk åbner for ansøgninger
  • 15. marts kl. 12.00: Ansøgningsfrist for ansøgere med udenlandsk eller international eksamen
  • 5. juli kl. 12.00: Ansøgningsfrist for kvote 1
  • 28. juli: Alle ansøgere får svar

 Læs også: Få helt styr på optagelsesreglerne

 Frit optag

Nogle uddannelser garanterer, inden årets optagelse går i gang, at de vil optage alle ansøgere, der har en adgangsgivende eksamen. Og opfylder de specifikke adgangskrav, der eventuelt er på uddannelsen. Hvis du søger en uddannelse med frit optag, er der derfor ingen grund til at søge lavere prioriteter, da du er sikker på at blive optaget.

 Ikke alle uddannelser optager i kvote 1

Vær opmærksom på, at nogle uddannelser udelukkende optager studerende gennem kvote 2. Det gælder blandt andet en række kreative uddannelser inden for film, animation og design. Her bedømmes ansøgningerne fx ved hjælp af individuelle adgangsprøver og optagelsessamtaler.

 Læs også: Sådan søger du ind på en videregående uddannelse – få 5-trins guiden

Få hjælp til dit studievalg. Hent vores e-bøger
Bliv klogere på din egen og andres tvivl
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her

KATEGORIER

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om vores uddannelser på via.dk

SENESTE INDLÆG

2018-08-27T10:00:12+00:00 5. juni 2018|Optagelse|