Studieophold i udlandet? – hør 4 studerendes erfaringer

  Du kan gøre en forskel for nogen, der ikke har ressourcerne selv

Marianne og masai-børn

Jeg læser til ergoterapeut og i forbindelse med mit studie, har jeg været seks uger i Tanzania. Der har jeg blandt andet besøgt en Masai landsby og arbejdet med at udvikle træningsprogrammer til rehabilitering. Jeg har lært patienter, hvordan de træner sig til en bedre hverdag i stedet for at ligge i sengen. Det har været en fed følelse at bruge det, jeg har lært på studiet og se patienterne blive glade og taknemmelige.

Udlandsopholdet har været en fed udfordring, fordi det har skubbet mig ud af sin comfort zone og givet mig nye erfaringer. Jeg har også set en stor kulturforskel i forhold til sundhedssystemet. Det største indtryk har været, hvordan vi kan gøre en forskel for patienterne, når vi lærer dem det vigtige i at træne. Med små midler kan man sagtens gøre en forskel.

Hør hele Mariannes historie 

 Hør også: Halfdan fortæller om sit studieophold i Tanzania

  Du kan få et internationalt perspektiv på dit fag

Jeg læser til sygeplejerske på netuddannelsen og har været i tre måneders praktik på Tasmanien, hvor jeg var på børneafdelingen på et forholdsvis lille hospital. Der har jeg fået erfaring med alt lige fra at behandle børn, der har slugt en dominobrik til unge, som har kræft og skal have kemobehandling.

Det har været virkelig lærerigt for mig at få et internationalt perspektiv på sygepleje. Det danske og australske hospitalsvæsen kan lære meget af hinanden. Praktikken har også givet mig mod og lyst til at rejse ud i verden igen og arbejde. Mit råd er, at man ikke holde sig tilbage for at rejse alene ud i verden i praktik, for det er ikke så svært, som man tror.

Læs hele Kirstines historie

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

   Dit studieophold kan bane vejen til et job i udlandet

Caroline Rulis læser Designteknolog med speciale i Purchasing Management

Jeg læser til designteknolog, hvor jeg på 3. semester har været på udveksling i Vietnam. Det er en af de største oplevelser, jeg har haft. Praktikken har givet mig en rigtig stor indsigt i, hvordan tøjproduktionen foregår på fabrikkerne i Asien, og hvordan kvalitetsproceduren er. Efter praktikken har jeg holdt kontakten til praktikstedet, så jeg kan komme tilbage og skrive opgave, og jeg vil også gerne tilbage i praktik.

Udlandsopholdet har virkelig givet mig blod på tanden. Jeg drømmer om at arbejde i Asien, for jeg vil gerne være med til at gøre en forskel inden for tekstilbranchen omkring arbejdsforhold, sikkerhed og bæredygtighed.

Læs hele Carolines historie

 Du bliver klogere på din egen kultur, når du rejser ud i verden

Sandra Schütten Nielsen læser til lærer på VIA Læreruddannelsen i Skive

Jeg læser til lærer og har været fire uger i Australien. Jeg valgte det internationale modul, der handler om at lave en sammenlignende skolekulturanalyse mellem en dansk skole og en skole i et andet land. I Australien havde de andre perspektiver på tilgangen til eleverne. Blandt andet oplevede jeg, hvordan en meget handicappet dreng blev fuldstændig inkluderet i skolen. Det var super inspirerende, og det har jeg i høj grad gjort brug af, efter jeg kom hjem.

Man får meget af at rejse ud i verden. Det giver enormt meget – både på det lærerfaglige og på det personlige plan. Jeg vil anbefale alle at rejse ud i verden med deres uddannelse. Det er bare for fedt!

Hør hele Sandras historie

 Læs også: Drømmer du om at komme på udlandsophold med studiet  

Hent e-bog: Den ultimative guide til dit studievalg

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om os og vores uddannelser på via.dk
2017-09-14T16:45:03+00:00 14. september 2017|MØD STUDERENDE, STUDIELIV|