Sådan søger du ind i kvote 1


Hør studievejleder Anne fortælle, hvordan du søger ind på en videregående uddannelse gennem kvote 1.

Husk: Når du søger ind i kvote 1, er fristen den 5. juli kl. 12.00.

Når du har fundet ud af, hvilken uddannelse du gerne vil søge ind på, og fundet ud af om du opfylder adgangskravene, så sæt dig ved din computer, hav dit Nem-ID parat og ind på optagelse.dk.

Her fremgår det tydeligt, hvordan du skal gøre. Der er en udførlig vejledning, der beskriver, hvordan du udfylder ansøgningen, uploader bilag med mere.

Du kan selv tjekke om ansøgning og bilag er uploadet korrekt. Hvis du logger ind på optagelse.dk, kan du se en oversigt over dine ansøgninger og de tilknyttede bilag.

I kvote 1 vurderes du udelukkende på din adgangsgivende eksamen (fx STX, HHX, HF, HTX).

 Læs også: Sådan søger du ind på en videregående uddannelse – få 5-trins guiden

Du kan søge op til otte uddannelser

Du kan søge om optagelse på op til i alt otte uddannelser. Det kan være vidt forskellige uddannelser eller den samme uddannelse forskellige steder i landet.

Dine ønsker skal du liste i prioriteret rækkefølge med dit højeste ønske som nummer 1 og så fremdeles. Hvis du får tilbudt en plads, vil det være den højest mulige prioritet, og du får højest ét tilbud. Det har i den forbindelse ingen betydning, om du har én eller otte prioriteter.

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Hvis du har brug for hjælp

Du kan få svar på studiemæssige spørgsmål og spørgsmål om specifikke adgangskrav hos studievejlederne på den uddannelse, du vil søge ind på. Find kontaktoplysninger på uddannelsens hjemmeside.

Oplever du tekniske vanskeligheder med ansøgningen, kan du kontakte supporten på optagelse.dk

Svar på din ansøgning

Du får svar på din ansøgning den 28. juli pr. mail eller i din e-boks. Enten får du et tilbud om en studieplads fra uddannelsen eller et afslag via Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Hvis du får tilbudt en plads, skal du aktivt svare ja tak eller nej tak inden for den frist, der står i beskeden fra uddannelsesstedet.

Kommer du ikke ind – ledige pladser på andre uddannelser

Når alle ansøgere har fået besked, om de er optaget på en uddannelse, vil en del uddannelsessteder stadig have ledige pladser.

Ledige studiepladser bliver annonceret fra den 28. juli på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside .

Tjek uddannelsernes egne hjemmesider og se, hvordan du søger en ledig plads.

Hent e-bog: Den ultimative guide til dit studievalg
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her
Sådan søger du ind? Hent e-bog!
Hent e-bog: 9 uundværlige guides til dig, der skal vælge uddannelse og karrierevej

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om os og vores uddannelser på via.dk

KATEGORIER

SENESTE INDLÆG

2017-06-29T08:55:37+00:00 29. juni 2017|STUDIEVALG|