VIA University College

Skal du vælge uddannelse? – husk at undersøge studieformerne

Overvej studieformer

Når du har indsnævret dine interesser i forhold til studievalg, kan du kigge på, hvilke studieformer, der passer bedst til dig. Her er nogle ting, du bør overveje.

Hvordan og hvornår lærer du bedst?

Stil dig selv de spørgsmål. Tænk så på, hvordan svaret harmonerer med de studieformer, der er på de uddannelser, du overvejer.

Tjek af hvilke udsagn, der passer på dig – og forsæt selv listen:

  • Jeg foretrækker klasseundervisning frem for forelæsninger.
  • Jeg kan godt lide at arbejde i grupper.
  • Jeg vil gerne arbejde projektorienteret og med rigtige cases.
  • Det er vigtigt for mig at komme i praktik.
  • Jeg vil gerne til udlandet i forbindelse med mit studie.

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Hvilke studieformer passer til dig?

Når du har overblik over, hvordan du lærer bedst, er du klar til at kigge på, hvilke studieformer, der passer til dig.

Det er meget forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvordan de enkelte studie- og læringsformer vægtes i forhold til hinanden.

På nogle uddannelser er du i praktik i virkeligheden på en stor del af studiet. På andre uddannelser er der slet ingen praktik, men til gengæld masser af teori.

Nogle uddannelser har mange undervisningstimer, ligesom du kender det fra skolen. Andre uddannelser har forholdsvis få timer med en underviser og i stedet et stort stofområde, du skal sætte dig ind i på egen hånd eller i studiegrupper.

Når du ved, hvordan du lærer bedst, kan du sammenholde din tjekliste med beskrivelsen af de forskellige studieformer, du finder på de enkelte uddannelsers hjemmeside. Du kan også bruge tjeklisten som forberedelse til en snak med en studievejleder.

 Læs også: Hvad skal jeg læse? Få gode råd fra studievejlederen

Eksempler på studieformer

Undervisning

  • Holdundervisning
  • Forelæsninger
  • Vejledning og feedback

Selvstudium

  • Forberedelse til undervisning og eksamen
  • Opgaveskrivning
  • Fremlæggelser

Gruppearbejde

  • Studiegrupper
  • Projektarbejde
  • Faglige arrangementer

Praksis

  • Praktik
  • Virksomhedsbesøg
  • Projektsamarbejde med en virksomhed

 Læs også: Find den rigtige uddannelse

Få hjælp til dit studievalg. Hent vores e-bøger
Bliv klogere på din egen og andres tvivl
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her

KATEGORIER

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om vores uddannelser på via.dk

SENESTE INDLÆG

2017-10-23T13:06:04+00:00 26. oktober 2017|Studievalg|