VIA University College

Martin arbejder med flygtningebørn og pædagogisk idræt

Martin Kristensen er teamleder for Projekt Uledsagede flygtningebørn

Martin Kristensen er uddannet pædagog og arbejder med uledsagede flygtningebørn og pædagogisk idræt. For ham er det vigtigt altid at forfølge sine interesser. Og skabe rammerne, så de passer til ham og ikke omvendt.

I mit daglige arbejde er jeg med til at sikre den pædagogiske retning på Melhedegaard. En døgninstitution for uledsagede flygtningebørn. Sammen med mine kollegaer, arbejder jeg med at integrere og inkludere børnene, så de på længere sigt kan klare sig i det danske samfund. Uledsagede flygtningebørn, der har været på en meget lang rejse. Helt alene, uden deres forældre.

Børnene har ofte traumer og andre urimelige vilkår med i bagagen. De har oplevet en hverdag præget af frygt, ustabilitet og utryghed. Hvor spørgsmål som, hvornår får jeg mad igen? hvor ender jeg henne? hvad skal der blive af mig? – har fyldt det hele i deres bevidsthed. Så vores arbejde handler om at få dem til at mærke sig selv igen

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Pædagogisk idræt

Vores pædagogiske fokus er pædagogisk idræt, hvor vi arbejder med alle mulige idrætsformer, for at skabe balance i børnenes liv igen.

Vi drejer dem rundt på en kontorstol, vi svømmer, laver pædagogisk massage og klatrer i træer. Alt sammen er det med til at stimulere deres sanser og bringe dem tilbage til en tilstand, hvor de ikke er i konstant alarm-beredskab, men derimod tættere på en normal tilværelse. Børnene har gemt helt almindelige følelser, som fx glæde, helt væk. Det er dem, vi arbejder med at finde ind til igen ved hjælp af pædagogisk idræt. Så de kan leve et helt almindeligt liv.

For mig er det vigtigt at forfølge mine interesser. Og passer rammerne ikke, får jeg dem til at passe. Jeg finder altid en vej.

Rejs ud i verden

Jeg har taget en del af min uddannelse i udlandet. Et studieophold i Tromsø i Norge, hvor jeg undersøgte forskellige kulturer. Min sidste praktik tog jeg i New Zealand, hvor jeg også arbejdede med forskellige kulturer og særligt med Maorier.

Også i mit bachelorprojekt har jeg fokuseret på forskelle i kulturer. Og på, hvordan det påvirker vores liv. Jeg valgte at flytte til Grib skov i en Røde Kors lejr sammen med 200 flygtninge. Det var en stor oplevelse og sammen med resten af min uddannelse, har det været med til at give mig en masse viden om mennesker, der kommer fra forskellige kulturer.

Forfølg dine interesser

For mig har det altid været meget vigtigt at forfølge mine interesser. Ikke at lade mig begrænse. Passer rammerne ikke til det, jeg gerne vil, får jeg dem til at passe. Et eksempel fra min uddannelse, var da vi skulle i praktik. Jeg ville helst noget med socialpædagogisk arbejde og socialt udsatte mennesker. Men det kunne ikke lade sig gøre. Så tænkte jeg: Hvad gør jeg nu? Jeg kom i praktik i en almindelig børnehave, hvor jeg valgte at sætte fokus på, om man allerede i børnehaven kan få øje på de børn, der senere i livet bliver udsatte. Og på den måde fik jeg det hele til at passe sammen. Jeg finder altid en vej.

Mine bedste råd til dig, der gerne vil være pædagog

 Vær fleksibel

Følg dine interesser og dygtiggør dig inden for dine interesser.

 Rejs ud i verden og lær noget nyt

Benyt dig af chancen, mens du læser. Af sted med dig.

 Læs mere litteratur end det underviserne giver dig

Jo mere viden, jo bedre diskussioner. det er altså meget sjovere at diskutere med folk, der ved noget.

Læs om uddannelsen til pædagog hos VIA

Mød alle VIAs pædagogiske uddannelser

Få hjælp til dit studievalg. Hent vores e-bøger
Bliv klogere på din egen og andres tvivl
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her

KATEGORIER

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om vores uddannelser på via.dk

SENESTE INDLÆG

2017-06-15T15:13:34+00:00 15. juni 2017|Karriere, Mød færdiguddannede|