Caroline: Derfor er Purchasing Management det perfekte match for mig

Caroline Rulis læser Designteknolog med speciale i Purchasing Management

Mit navn er Caroline, jeg er 24 år og studerer til Designteknolog i Herning, hvor jeg specialiserer mig inden for Purchasing Management. 

Derfor har jeg valgt Purchasing Management

Efter at have gået på HHX, syntes jeg, der var for mange business fag, og jeg manglede en mere kreativ side. Derfor er Purchasing Management det perfekte match for mig, eftersom uddannelsen blander de to fag samt en mulighed for at kunne rejse mens man studerer.

CSR interesserer mig virkelig meget, og jeg håber i fremtiden at kunne gøre en forskel som indkøber i forhold til arbejdsforhold, sikkerhed og bæredygtighed indenfor tekstil branchen.

Praktik i Vietnam, min største oplevelse

Jeg valgte på mit 3. semester at deltage i VIA Designs Talent program, hvor du kan komme på udveksling og praktik i Kina eller Vietnam. Det er en af de største oplevelser jeg har haft.

Jeg valgte at holde kontakten til mit praktiksted, så jeg kunne komme tilbage året efter for at skrive min AP opgave, og jeg skal forhåbentlig tilbage i praktik igen til næste år.

 Få mere inspiration i e-bogen: Den ultimative guide til dit studievalg

Tøjfabrik i Vietnam

I min praktik var jeg ude at se, hvordan tøjproduktionen foregår på fabrikkerne i Asien, og jeg fik indsigt i kvalitetsproceduren for forskellige produkter.

Jeg håber, jeg kan komme tilbage til Asien efter min uddannelse, og arbejde nogle år derude, da jeg har fået blod på tanden efter mit 3. semester i Vietnam.

Mine 3 bedste råd til en kommende studerende

 Overvej at studere Purchasing Management på engelsk. Du kan næsten ikke undgå som indkøber idag at støde på at skulle læse, skrive eller tale engelsk. Det kan være alt fra en business rejse, til et møde med en leverandør, eller læse og oversætte en kontrakt.

 Det kan godt være svært til at starte med, men du skal huske på at alle dine andre klassekammerater sidder i samme situation som dig.

 Glæd dig til at møde en masse spændende personer fra forskellige nationaliteter, som giver dig muligheden for at opdage og forstå en anden kultur, samt nye venskaber og et kæmpe netværk.

Læs om uddannelsen til Designteknolog med speciale i Purchasing Management

Mød alle VIAs uddannelser inden for Design og business

Mød flere studerende, der fortæller om deres studie

Hent e-bog: Den ultimative guide til dit studievalg
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her
Sådan søger du ind? Hent e-bog!
Hent e-bog: 9 uundværlige guides til dig, der skal vælge uddannelse og karrierevej

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om os og vores uddannelser på via.dk

KATEGORIER

SENESTE INDLÆG

2017-06-01T10:04:21+00:00 30. maj 2017|MØD STUDERENDE, STUDIELIV|