7 tips til den motiverede ansøgning

Tips til den motiverende ansøgning

En motiveret ansøgning minder på mange måder om en jobansøgning. Det er her, du med egne ord fortæller om dig selv, dine erfaringer og kompetencer. Og redegør for, hvorfor lige netop DU er kvalificeret til uddannelsen. 

Her giver vi dig 7 tips, der kan hjælpe dig med at lave en vellykket motiveret ansøgning.

 Kickstart din skriveproces

En god måde at komme i gang på kan være at stille dig selv nogle helt konkrete spørgsmål og bruge svarene i din ansøgning:

– Hvorfor vil jeg læse lige netop denne uddannelse?
– Hvilke elementer i uddannelsen tiltaler mig i særlig grad – og hvorfor?
– Hvilke erfaringer har jeg med mig, som jeg kan drage fordel af på studiet?
– Hvad er mine stærke og svage sider?
– Hvad vil jeg bruge uddannelsen til, når jeg er færdig?

 Skriv kort og præcist

En god ansøgning er præcis og målrettet. En tommelfinger regel er, at den ikke bør fylde mere end 1-2 A4 sider. Dog kan der være specifikke krav til omfanget, så tjek altid uddannelsens hjemmeside, inden du går i gang. Den korte form stiller krav til, at du formår at formulere dig kort og præcist.

 Se også videoen med gode råd til den optagelsessamtalen

 Fremhæv dine styrker

Der findes ikke en facitliste på, hvordan din motiverede ansøgning skal se ud, da den er personlig. Dog er noget af det vigtigste, at du formår at fremhæve de ting, som gør, at du er særligt interessant i forhold til de vurderingskriterier, som uddannelsen lægger vægt på.

Når du skriver din ansøgning, skal du derfor sørge for at besvare, hvordan du lever op til uddannelsens forskellige optagelseskriterier.

 Vis, at du kender uddannelsen

Redegør for, hvordan dine evner og erfaringer passer godt sammen med uddannelsen. Gør det tydeligt, at du ved, hvad uddannelsen handler om.

Fx ved at sammenligne elementer eller indhold i uddannelsen med de kompetencer og erfaringer, du har med dig.

 Hent e-bog: Sådan søger du ind: 9 nyttige guides til din kvote 1 eller 2 ansøgning

 Vær konkret

Underbyg altid de påstande, du kommer med i din ansøgning. Benyt konkrete eksempler, der kobler dine erfaringer og kompetencer direkte sammen med uddannelsen.

Et eksempel: I stedet for blot at skrive, at du er god til børn, så giv nogle eksempler på, hvordan du med succes har arbejdet med børn. Det kan fx være som pædagogmedhjælper i en børnehave.

 Læs også: Lav en grundig research, inden du søger ind gennem kvote 2

 Opdel i afsnit

Opdel din ansøgning i afsnit, som skaber overblik og struktur for læseren. Giv gerne de enkelte afsnit en sigende overskrift. Det gør det nemt for læseren at skanne din ansøgning, og få overblik over dens elementer.

 Skriv korrekt

Sørg for, at din tekst er renset for stavefejl, slåfejl og grammatiske fejl. Det står i vejen for dit budskab og forstyrrer læsningen.

Få én, der kender dig godt, til at læse din ansøgning igennem for fejl og give feedback. Ret til og finpuds, inden du sender ansøgningen.

Få mere inspiration til den gode ansøgning på studentum.dk

 Læs også: Tjekliste – 5 gode råd til din ansøgning

Hør Vibes gode råd til den motiverede ansøgning

Vibe Rude Boe Christensen læser til sygeplejerske på VIA. Hun skrev en motiveret ansøgning, da hun søgte ind gennem kvote 2. Hør hendes gode råd til at lave den motiverede ansøgning.

Hent e-bog: Den ultimative guide til dit studievalg
Kender du karrieretypen? Test din viden lige her
Sådan søger du ind? Hent e-bog!
Hent e-bog: 9 uundværlige guides til dig, der skal vælge uddannelse og karrierevej

OM BLOGGEN

Dinstudievej.dk er for dig, der står over for at vælge videregående uddannelse. Vores ambition er at hjælpe dig med at blive mere afklaret og inspirere dig til at træffe det rette studievalg.

Dinstudievej.dk er udviklet af VIA University College, Danmarks største professionshøjskole.

Læs mere om os og vores uddannelser på via.dk

KATEGORIER

SENESTE INDLÆG

2018-03-19T10:52:58+00:00 28. februar 2018|OPTAGELSE, STUDIEVALG|